Home » HISTORIE

HISTORIE

Slow Foods historie.
Slow Food er en italiensk bevægelse, som tog sin begyndelse i slutningen af firserne. Startsskuddet kom i anledning af at McDonald’s ville åbne den første burgerbar lige ved side af Den spanske Trappe i Rom. Det gjorde en gruppe mad- og vinentusiaster så vrede at de stillede sig op i protest og servede pasta med kødsovs foran bygningen. Det førte rent faktisk til at McDonald’s flyttede butikken til en lidt mere diskret adresse. I 1986 stiftede 62 medlemmer Arcigola, forløberen for Slow Food: arci dækker i Italien en hel sammenslutning af foreninger af socialistisk tilsnit, og gola betyder hals/gane, så her er altså tale om en forening som dyrker ganen. Da græsrodsbevægelsen begyndte at vokse sig større valgte man at blive en selvstændig organisation, som man kaldte Slow Food.
Slow Food blev stiftet i Bra, Serralunga d’Alba og Barolo, vigtige steder i Piemonte i Slow Foods historie. Som præsident valgtes Carlo Petrini, en karismatisk vinjournalist, som stadig er fungerende præsident. 3 år senere vedtog en international gruppe fra 15 lande et manifest, som blev underskrevet i Paris og bevægelsen Slow Food konstitueres. Som bevægelsens symbol valgte man sneglen, som naturligvis er kendt for sin langsommelighed, men også for at være hjemme både lokalt og overalt, altså både lokalt og globalt.
Slow Food fyldte altså sidste år 20 år, hvilket jo blev fejret i 1000 forskellige convivia i verden med en stor Terra madra (moder jord) dag.
I begyndelsen fokuserede Slow Food bevægelsen meget på vinen. Italien var midt i den store vinskandale i 1986, hvor nogen havde tilsat metanol til vinen, hvilket kostede 19 mennesker livet og tonsvis blev forgiftede. Mange af de første aktive medlemmer kom nemlig fra en anden gruppe, der kaldte sig Baroloens venner. Slow Food er da også opstået midt i Baroloens hjerte. Allerede i 1986 begynder man at udgive den første guide over vine: Vini d’Italia., uvidende om at man var i færd med at skabe en bestseller. Der var opstået et behov for at forklare de nye tendenser inden for den italienske vinproduktion, at præsentere de nye producenter, formidle de nye ideer og bedømme de nye vine. Året efter begyndte man at arbejde sammen med vin- og madtidsskriftet Gambero Rosso og i 1990 lavede man sit eget forlag, som siden har udgivet rigtig mange bøger. I begyndelsen arbejdede man ud fra filosofien om at viden og smag har rødder i det samme. Man kæmpede for ærlig og god mad og man bekæmpede den almindelige holdning hos venstrefløjen om at det ikke skulle være en fornøjelse at spise, det var useriøst og passede ikke til tidens askese. Man havde som mål at spise godt og drikke endnu bedre. Fra begyndelsen af har Slow Food haft en indbygget antisnobbisme. Når man sagde drikke godt, betød det ikke nødvendigvis drikke dyrt. Det bevægelsen ville er at bringe folk tilbage i kontakt med den jord de stammer fra og de produkter som den jord frembringer. Man skulle væk fra fremmedgørelsen i maden.

I 10 året fra Slow Foods fundering udbyggedes netværket specielt i Tyskland og Schweiz og i 1994 lavede man den første internationale kongres. I 1996 kom den første Salone del Gusto (Smagssalon) i Torino og man lavede den første Ark of Taste (Smagens ark), to centrale begivenheder i Slow Foods historie. På smagssalonnen, der siden har fundet sted i alle lige år, fik fødevarehåndværkerne en mulighed for at møde deres forbrugere, lade dem smage deres produkter og vise hvad de kunne sammenlignet med industrien. Succesen eksploderede og allerede ved den kommende smagssalon i 1998 mødte 120.000 mennesker op. Konceptet var og er at stimulere nysgerrighed og undervise i kunsten at smage. Det gøres gennem de såkaldte smagslaboratorier (laboratori del gusto), hvor man fx sammenligner den spanske skinke pata negra med den italienske San Daniele , eller man smager 5 forskellige håndværkerroste kombineret med marmelader eller sennaper, man kan også prøve hvordan øl og chokolade kan kombineres, altid under vejledning af en producent eller en kender, som fortæller om produktets særlige egenskaber. Kodeordene er Smage, Vide, Forstå. Målet var især at nå ungdommen, så at de gastronomiske fornøjelser ikke blev et privilegium for en ældre, velstillet klasse. Kvalitet skal være alles ret og ikke luksus for de få. Til disse toårige smagssallonner kommer der producenter fra hele verden, og i de forskellige boder kan man købe deres produkter med hjem.
I Smagens Ark samler man de produkter som er excellente ud fra organoleptisk (sanseligt) synspunkt. Behovet for at skabe en Smagsark opstod da man i Piemonte pludselig kun kunne købe hollandske peberfrugter, en situation vi stadig lever i i Danmark. Der findes hundredvis af peberfrugtarter med hver sine tilberedning-og smagsegenskaber, hvorfor skal vi nøjes med en. For at blive indlemmet i Smagsarken skal grønsager være af en lokal varietet, og hvis der drejer sig om kød være fra autoktone (naturligt hjemmehørende) dyr. Det skal fremstilles i mindre mængder, af små virksomheder og være i fare for at forsvinde. Denne ark skal redde den skat af små, fjerne, glemte, isolerede produkter af enhver art, som er i fare for at forsvinde for altid og gøre dem synlige og dermed give dem mulighed for at overleve. Disse produkter forsvinder let i en verden der hylder ensartetheden frem for forskelligheden, kvantiteten frem for kvaliteten. I dag er der i Italien mere end 500 af disse produkter samlet i Smagsarken. Det er imidlertid ikke kun i Italien at dette er nødvendigt og derfor er det blevet uddelegeret til alle Convivia at finde de fødevarer i deres region, som er værdige til at komme ind i arken og blive reddet fra industriens oversvømmelse. Her ligger en af vores opgaver.

Året efter den første Smagssalon kom den første Cheese. Cheese er verdens største ostemarked for håndværksfremstillede oste. Det finder sted i Bra i ulige år og er en kæmpe oplevelse. Også her er der fuld af laboratorier, hvor man kan smage oste fra hele verden, smagt gennem en eller anden idé. På det kæmpe marked kan man smage alverdens oste og tale med producenten. Hvert år har et gennemgående tema: det har været Europæiske DOP oste, oste fra Middelhavslandene, oste lavet af råmælk osv.

I år 2000 åbnede et nationalt kontor i USA, og USA bliver et af de mest frugtbare områder for Slow Food. Samme år bliver Presidio projektet lanceret. Et presidio er et slags militært fort, der skal beskytte mod angreb. Dette projekt er en naturlig udvikling af Smagsarken, idet man med presidio-tanken går aktivt ind og prøver at redde de produkter som er samlet i Arken. Redningen kan være af meget forskellig art. Den kan måske bestå i at samle de få producenter der er tilbage og hjælpe dem med at organisere sig og gøre sig mere synlige. Det kan måske bestå i at støtte op om selve produktionsmetoden, hjælpe med at føre den ind i moderne hygiejnekrav uden at det går ud over kvaliteten. Hjælpen kan også bestå i at overbevise myndigheder, hjælpe med at bygge en ovn osv. På Smagssalonnen i år 2000 blev der præsenteret de første 91 presidier, og det var en øjeblikkelig succes. Siden har tanken og produkterne bredt sig og efterhånden fundet vej til de bedste restauranters borde. Ideen har netop været at disse produkter ikke er af et omfang så de kan komme ud i massedistributionen, men Slow Food har opfordret restauranterne til at bruge dem i deres menuer, og dermed gøre folk opmærksomme på deres eksistens. I øjeblikket ligger tallet på 150. Disse produkter er også ofte en del af det man kunne kalde ”det nye landbrug”, som er baseret på en produktionsfilosofi, som kræver: kvalitet, biodiversitet, respekt for miljø, for dyrevelfærd, for landskabet, for sundhed og for forbrugeren. Presidio-tanken er også blevet spredt ud internationalt, fx i forsvaret for brug af råmælk, eller beskyttelse af fisk i Middelhavet. Dette område er relativt nyt og er ikke nemt, men det er vigtig at støtte en form for positiv globalisering, som respekterer de enkelte områders særpræg, men også forsøger at gøre resten af verden opmærksom på særlige kvaliteter, for her er som altid når det gælder Slow Food, tale om at udbrede noget af særlig værdi for ganen.
I begyndelsen af 2000-årene åbner nationale afdelinger i Frankrig og Japan. I 2004 begynder FAO at samarbejde med Slow Food og Time Magazine udnævner Carlo Petrini til en af årets 29 europæiske helte: I det hele taget begynder omverdenen at anerkende det innovative og visionære der ligger i Carlo Petrinis og Slow Foods arbejde. I 2004 opstår Slow Food Fish i Genova. Slow Fish skal hjælpe til at bevare den store delikatesse som fisk er ved at bevidstgøre folk om de farer der ligger i overfiskeriet, give idéer til gode fiskearter og i det hele taget støtte god fiskekultur. 2004 er også det år hvor Det gastronomiske universitet i Pollenzo i nærheden af Bra, det første af sin art i verden og det er også det år hvor den første Terra Madra konference finder sted. Terra Madra er et madens netværk , som forener alle de, der hører til i fødevarekæden for sammen at forsvare landbruget, fiskeriet og det miljørigtige opdræt for at bevare smagen og biodiversiteten. I dette projekt er der også involveret kokke og lærere, der skal hjælpe med at forstå at: ”at spise er en landbrugspolitisk handling og at producere er en gastronomisk handling” .

I de kommende år åbnes der kontorer i England, Australien og Holland. For at åbne et kontor kræves der mere end 1000 medlemmer. Sverige er også kommet med og nu arbejder vi på at få et kontor i Danmark. I dag understreger Slow Food sammenhængen mellem the planet and the plate, altså mellem jorden og tallerken og taler derfor om at maden skal være good, clean and fair. Bevægelsen har bevæget sig mere hen mod en ansvarlighed overfor den tredje verden. Den er i dag en mere gastronomisk miljøbevægelse, som sloganet Good, Fair and Clean netop understreger. Når man er en del af Slow Food så er man mere medproducent end konsument, idet man aktivt gennem sin viden og sin handling bliver en del af produktionsprocessen.
I Slow Food Odsherred vil vi gerne fokusere på de ting som Odsherred kan, og der er heldigvis rigtig mange. Da jeg kørte mine første ture gennem Odsherred var min første tanke: dette er Slow Food land. Her er mange fine små producenter som vi skal støtte og der kan blive endnu flere, hvis vi går ind og støtter dem der endnu ikke har turde tage springet fra kvantitet til kvalitet. Vi har i aktionsgruppen mange visioner, som vi håber I ville støtte op om. Vi skal have fat i ungdommen og prikke til deres smagsløg, vi skal have supermarkederne til at sælge lokale grønsager og frugter og meget mere.

Honningsmagning af økologiske honninger fra Etna-området på Sicilien

Honningsmagning af økologiske honninger fra Etna-området på Sicilien

Leave your response!

Add your comment below, or trackback from your own site. You can also subscribe to these comments via RSS.

Be nice. Keep it clean. Stay on topic. No spam.

You can use these tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This is a Gravatar-enabled weblog. To get your own globally-recognized-avatar, please register at Gravatar.