Home » Nyheder

LÆR AT TØRRE, RØGE OG SALTE DIT KØD.

17 november 2016 No Comment

Vi har igen inviteret Jens Breinholt Schou til at komme og afholde et kursus, og i år skal kurset dreje sig om saltning og tørring af kød. Vi mødes på Nordisk Center for Lokale Fødevarer | Rådhusvej 75 | DK 4540 Fårevejle lørdag den 26. november fra klokken 10-15. Jens vil så indføre os ind i de grundlæggende teknikker i at salte, røge og tørre kød.

Det er planen at hver deltager skal have mulighed for at fremstille nogle små, smalle spegepølser og en saltet og røget mørbrad. Efter kurset skal du evt. selv røge pølserne og mørbraden i en kuglegrill eller i en røgeovn. Du kan dog udelade røgningen. Til gengæld skal du have mulighed for at tørre pølserne og mørbraden i ca. 14 dage ved en temperatur på 12 – 18 grader på et sted med god udluftning og gerne med en luftfugtighed på ca. 70 procent. Temperaturen er vigtig; men det med luftfugtigheden på 70 procent ikke er så afgørende når du kun skal tørre kød i ca. 14 dage. Du kan typisk bruge et køligt rum, eller på denne årstid et skur eller udhus. Du får selvfølgelig en skriftlig vejledning til saltningen, røgningen og tørringen.
Den kan være en god idé at slå sig sammen om røgning og tørring, hvis nogle af deltagerne har en røgeovn eller et særligt godt sted til tørringen. Det prøver vi at koordinere ved kurset. Og et sådan samarbejde kunne evt. danne grundlag for et salte- og røgelaug. Så mere om det ved kurset.

Formålet med kurset er altså først og fremmest at fremstille ca. 1 m små, smalle spegepølser og en røget mørbrad. Hvis du vil fremstille de små, smalle spegepølser og en røget mørbrad, kan du bestille det nødvendige kød, krydderier og tarme. Prisen vil være 100 kr.
 Hvis du ønsker at bestille kødet, krydderierne og tarme til ca. 1 m små, smalle spegepølser og en røget mørbrad, skal du ved tilmeldingen skrive at du vil bestille råvarerne til denne kursusproduktion. De 100 kr. kan du betale kontant på dagen eller med mobilepay.

Vil du alternativt deltage i kurset for at få vejledning til på egen hånd at fremstille en grillpølse, en anden form for pølse eller at tørre et større stykke kød, så giver Jens råd og vejledning i hvordan du griber det an. Hvis du vil røge eller tørre kød, skal du selvfølgelig have adgang til røg og tørrested som nævnt ovenfor.
Du er velkommen til at medbring dit eget kød, salt, krydderier og evt. tarme. Du kan også bestille kød, salt, krydderier og evt. tarme til den pølse eller det kød du vil tørre. Kød af en rimelig god frilandsgris kommer til at koste ca. 70- 90 kr. per kg, alt efter hvilken pølse eller charcuteri du vil fremstille. Dertil kommer tarme og krydderier, til fx en medister eller grillpølse skal du regne med ca. 10-12 kr. per kg pølse, og tarme og krydderier til en spegepølse koster ca. 12-15 kr. per kg pølse.
 Hvis du ønsker at bestille kød, krydderierne eller tarme til din egen særlige produktion, skal du ved tilmeldingen skrive præcis hvad du vil bestille af råvarer til din egen produktion.

Det er selvfølgelig meningen, at vi selv skal have fingrene i farsen eller saltkarret. Som nævnt kan du bestille råvarerne du skal bruge. Har du din egen maskine til at hakke kødet med, evt. med pølsehorn, så medbring den endelig. Desuden skal du medbringe forklæde, spækbræt, skarp kniv, beholdere til færdige pølser, eller kød og evt. gummihandsker.

Jens Breinholt Schou har skrevet bogen ”Pølsemageri” og nu bogen ”Charcuteri i Norden” der er udkommet i oktober 2016.

Pris 210 kr. for medlemmer og 270 kr. for ikke medlemmer + gebyr – i deltagerprisen er inkluderet en let frokost: pølsemadder fra forskellige lande, men ikke drikkevarer, som kan købes ved siden af. Dertil kommer betalig af kød mm., fx i alt 100 kr. for de planlagte spegepølser og den planlagte mørbrad.

Der vil også være mulighed for at købe Jens’ nye bog “Nordisk Charcuteri” til kursuspris, 250 kr. (normalpris 300 kr.).

Nordisk Center for Lokale Fødevarer | Rådhusvej 75 | DK 4540 Fårevejle, lørdag den 26. november kl. 10-15. Begrænsede pladser. Tilmelding nødvendigt senest den 20. november.
https://billetto.dk/da/events/laer-at-toerre-roege-og-salte-dit-koed
14572862_10207792884483897_8239180655923412283_nKødet bestilles til 0 kr og betales på dagen. Ønsker du særligt kød, bør du skrive hvad du ønsker til slowfoododsherred@gmail.com.

Leave your response!

Add your comment below, or trackback from your own site. You can also subscribe to these comments via RSS.

Be nice. Keep it clean. Stay on topic. No spam.

You can use these tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This is a Gravatar-enabled weblog. To get your own globally-recognized-avatar, please register at Gravatar.